Nyd sommerferien

1 month ago

Sommervejret er endelig over Danmark og ferien venter lige om hjørnet. Dermed er der mere tid til at hygge om maden og prøve nye retter af. Nu hvor vejret er godt, behøver man ikke begrænse sig til at sidde hjemme ved køkkenbordet. Læs med her for gode ideer.

Ud i det fri

Når solen skinner, kan man med fordel pakke en picnickurv med kæresten eller venner, cykle ud i det fri, slå sig ned og nyde maden og naturen. Det er kun fantasien, der sætter grænser, når der skal vælges picnicsted. Man kan med fordel gøre det til en skovtur, en udflugt til vandet eller en tur i zoologisk have.
En lækker picnickurv kan bestå af pølsehorn, pizzasnegle eller lignende, som man med fordel kan bage aftenen før. Til at mætte lidt større maver, kan der laves sandwich, eventuelt med forskelligt indhold alt efter præferencer. Som en ekstra snack kan man pakke grøntsager samt dip dertil.
Det er vigtigt at huske godt med drikkelse, hvis man bevæger sig rundt i sommervarmen.

Hvis man er den heldige indehaver af en have, eller man er heldig at finde en park med grilltilladelse, frister vejret til lækker grillmad. Der findes opskrifter til både forret, hovedret og også desserter, som kan laves på grillen – søg blot på internettet eller forhør dig hos venner og familie.
Ydermere er det altid hyggeligt at smide sig ned i haven med et par tæpper og puder, for at tænde bål. Det er hyggeligt at ligge udenfor og kigge på stjerner, når aften bliver til nat. Ideelt kan man tage en god bog, musik eller et sjovt brætspil med ud på tæppet. Desuden lægger et bål også klart op til barndommens rare minder, om at grille skumfiduser. En kiks på hver side af skumfidusen – det er en sikker vinder!

Leg i køkkenet

Ferien er ideel til at prøve nye ideer af i køkkenet. I hverdagene kan det være for presset at prøve nye retter af, da man ofte er tidspresset og derfor går med de vanlige sikre valg. Nu hvor det endelig er ferie, kan man med fordel bruge sine fridage på at lege i køkkenet. Det kan være sjovt at lave maddage med sine venner, enten hvor man skiftes til at lave mad, eller hvor man som vært står for alle retterne. Er hovedet tom for ideer, kan man samle inspiration fra madmagasinet.dk.

Hjemmeaften

Har man brug for en afslappet aften hjemme, er de lyse aftener ideelle til at invitere et par venner over. Har man ikke lyst til at bruge tid på selv at stå i køkkenet, men ønsker samme lækre mad, som var man på restaurant, er der en løsning til dette. De fleste restauranter tilbyder nemlig levering, så man ubesværet får maden lige til døren. Dermed kan man hurtigt opnå samme gastronomiske oplevelse i hjemmet i afslappet tøj, som var man taget på restaurant. Helt ideelt er det, hvis man har en altan eller lille have, hvorfra man kan nyde sin take away, eventuelt kombineret med smagen af en fyldig Zinfandel rødvin.

Der er et hav af gode ideer til, hvordan man kan bruge sin sommer. Man kan med fordel afprøve nye retter og lege med gastronomiske oplevelser. Kun fantasien sætter grænser!

admin

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *